Menneskemøder

Der findes mange former for menneskemøder og det har jeg reflekteret over…

Nogle møder er korte, nogle er lange, nogle er for livet.

Nogle møder glemmer jeg aldrig – og nogle har jeg sikkert glemt.

Jeg møder fremmede, der føles som om jeg altid har kendt dem.
Jeg møder mennesker jeg kender, der føles som fremmede.

Jeg er blandt mennesker, der gør at jeg føler mig dybt elsket og jeg elsker dem dybt.

Jeg møder mennesker der gør mig glad og får de bedste grin frem i mig.
Jeg møder mennesker som berører mig dybt.

Nogle bringer det bedste frem i mig.
Nogle bringer det værste frem i mig.
Nogle bringer noget frem i mig, som jeg ikke anede jeg rummede.

Jeg møder mennesker som jeg beundrer for deres styrke og mod til at komme igennem store udfordringer i livet.

Jeg møder mennesker i alle aldre.

Jeg møder mennesker jeg lærer af.
Jeg møder mennesker som lærer af mig.
– Nogle gange er det begge dele.

Jeg møder mennesker som jeg kan hjælpe.
Jeg møder mennesker som kan hjælpe mig.
– Nogle gange er det begge dele.

Jeg møder mennesker hvor vi kan være sammen i stilhed.
Jeg møder mennesker hvor vi kan tale sammen i evigheder og det føles som om at tiden står stille.

I hvert menneske jeg møder, møder jeg også mig selv.
Et møde spejler en del af mig selv og en del af det andet menneske, spejler sig i mig.

Jo mere jeg er bevidst om dette i møderne – jo mere kan jeg holde mig på min egen banehalvdel.
Projektioner er en del af disse møder, men spørgsmålet er, hvor meget man er i stand til at holde sig inden for sit eget felt, på sin egen banehalvdel, således at spejlingerne ligger på det sted hvor vi mødes – uden at det projiceres helt over i den anden, så det slet ikke er muligt for en selv at genkende at det kommer fra en selv.
Øget bevidsthed og øvelse gør mester.

Jeg er taknemlig for alle de menneskemøder jeg har haft igennem mit liv. Alle har lært mig noget.