Portalen er åben – Azure “Window” på Gozo

Lørdag den 15. april 2017
Azure window en af Maltas og Gozos store attraktioner styrtede sammen i starten af marts. Noget rørte på sig og jeg skulle undersøge det.
Wow, en helt særlig energi. Højtidelig, ro og samtidig meget intens.
At gå i området var som at komme i en anden verden. Energien er opbygget gennem mange tusind år, det er et meget helligt sted, fornemmede jeg.

De stenformationer som var her var meget specielle, fra den mindste detalje til de store klippeformationer. Rå sandsten i gyldne og mørke farver.
Så tydeligt at vand og vind elementerne hersker her, de former, udhuler. Der var mange huler, store som små.
Huler i klipper, huler på tværs og huler ned, ned i dybet, fyldt at det klareste vand. Den største og tydeligste hule ned lå lige under der hvor ”toppen af vinduet” eller buen havde været inden det braste sammen. Eneste vej at komme til dette sted, som vandet var nu, ved at gå på gennem vandet på et fladt klippestykke.
For at gå længere ud oppe på sten stykket som var faldet ned, var skoene igen nødvendigt, for det var endnu meget rå og skarp. Men de gjorde til gengæld at det var muligt at komme helt ud til kanten og se ned i huldet.
Bunden var synlig nede i dybet under det åbne vindue. Meget fascinerende og lidt frygtindgydende.
En vandret smal hule kilede sig horisontalt ind mellem den knækkede bue og det dybe vand huld.

Jeg søgte en plads for at meditere. Jeg satte mig oven på det sted, hvor toppen af vinduet eller buen var knækket.
Asthathara steg op fra det blå huld, Isis steg op, flere kvindelige guider kom til.
Asthatara omkring mig. Afrodite under mig. Maria Magdalene i mit hjerte. Isis over mig.
Jeg hørte: “Dette er en portal. Den er nu blevet åbnet, vertikalt, fra dybet mod himlen. Før var den åben horisontal. NU er tiden til næste etape.”
Jeg så energetiske forbindelseslinjer mellem dybet nede og universet oppe.

Jeg blev inviteret til energetisk at få ud på buen, som nu er væk, toppen af vinduet. Det var lidt skræmmende, men jeg sagde ja. Gik skridt for skridt og stoppede midt over huldet.
Jeg mærkede den kraftige energi. Fra dybet og oppe fra, det strømmede begge veje.

“Lad dig synke ned på bunden af dybet.”
Det virkede lidt skræmmende. Afrodite var der under mig, så jeg slap og lod mig synke ned, ned.
På bunden var der ro. Jeg hørte: ”Det er her i mennesker skal starte. Søg ned og arbejd fra bunden og op. Rødderne først. Godt rodnet sikrer god opstigning og udfoldelse.”
Jeg steg op og hørte: “Lad dit lys skinne. Lys for andre og hjælp dem med at lyse”.

Vi gik rundt i området i nogle timer og holdt passer hvor vi nød området, så på smukke detaljer og soppede.
I de højere områder tæt på den knækkede åbning, var der dybe riller der tydeligvis ikke er lavet af naturen.


Der var en stemning af højt humør, glæde, lykke og taknemlighed. Der var små indsøer højt oppe over vandkanten med høj saltkoncentration. Nogle små indsøer var helt udtørret og der lå tykke lag af saltkrystaller. Det vidnede virkelig om hvor vildt vandet og blæsten kan være, siden at havvandet kunne komme helt der op.