Den feminine urkraft i forskellige udgaver – Ggantija Tempel Gozo

Malta – en indre og en ydre rejse
18/04/2017
Portalen er åben – Azure “Window” på Gozo
19/04/2017

Skærtorsdag den 13. april 2017
Jeg glædede mig helt vildt og var spændt på dagen. Jeg havde gåsehud mere eller mindre på hele rejsen der til, både af den friske vind, men så sandelig også energi-sansnings-gåsehud.
Det var en længere rejse med kørsel, færge og kørsel igen.


At nærme sig Gozo i det usædvanlig krystalklare vand og betræde Gozo, var der en energi som var meget stærk – kvindelig urkraft. Koncentrationen Af Maria Magdalene og Madonnafigurer var meget høj og overgik noget jeg har set nogen steder, selv Sydfrankrig, hvor der er mange.


Ggantija templet er ældre end stensætningerne i Stonehenge og Pyramiderne.
Da vi kom til tempelområdet gik alt i slowmotion og jeg var som i en trance.
Der var ikke ret mange andre besøgende. Børnene og min mand gik runde og studerede området.
På vej mod tempelruinerne var der plantet salvie, lavendel og rosmarin, nogle meget kraftfulde og rensende urter, som jeg holder så meget af. Jeg spiste et salvieblad.
Jeg gik rundt i denne trancetilstand og mærkede alt og intet, oven i hinanden. Der var så mange lag af energier som var oven i hinanden. Men mest af alt var der en højtidelig ro.
Templet bestod af to kamre ved siden af hinanden. Set fra oven som en fyldig og rund menneskekrop der lå ned, en større – det højere selv og en mindre – det lille selv. Sådan fornemmede jeg det, som et lille fragment af alle de betydninger der også lå i templet.
Der er i templet fundet et væld af små figurer af buttede kvindefigurer.


Jeg vidste at jeg skulle sætte mig og meditere. Jeg fandt et sted i skyggen ved nogle palmetræer lige uden for templet.
Jeg mærkede mig omgivet af alverdens kvindelige gudinder, flere end jeg kunne tælle.
Frem foran mig kom to lyse skikkelser med Isis krone på hovedet, de smeltede nærmest sammen. De præsenterede sig som Isis og Ashtatara. De sagde: ”Åben dig for den kvindelige urkraft! Vil du tage imod?” Jeg svarede: ”ja”.
Jeg mærkede at noget blev aktiveret i mig og jeg sad i stilhed og tog det ind.
Så mærkede jeg moderen, hende der nærer og giver omsorg for sine kære, sine medmennesker og respekten for liv og samhørighed, i alt hvad der er. Samtidig mærkede jeg også en kraft, så stærk at det rykkede i hver en fiber af mig.
Kraften i fødslen. Vreden i den beskyttende mor, som en Løvemor. Moder jord, der bærer alt liv og finder sig i så meget. Men jeg mærkede også vreden, nu er det nok! Den opdragende og skrappe mor.
Så mærkede jeg den bedste udgave af det kvindelige i alle aldre. Spædbarnet, pigen, den unge pige, kvinden, moderen, den vise og modne kvinde.
Hvert trin har et højere potentiale, det er målet.
Ikke mere underkastelse, ikke mere mindreværd, ikke mere sure bebrejdelser eller undertrykt vrede. Nu er det nok! Den feminine urkraft er vækket.
Jeg hørte: ”Rejs dig og stå i dit lys! Hjælp andre med at find ind til kraften og lyset i sig!”
Jeg så gralen i mennesket som den nederste del af en kugle og universets lys som øverste del af kuglen (sådan havde jeg før set det) kuglen lyste.
“Nu har du kontakt til dette sted og den kvindelige urkraft er styrket i dig. Du kan altid vende tilbage til det i dit indre og styrke den feminine urkraft i dig og andre”. Jeg takkede for mødet og aktiveringen.

Jeg havde det underligt da jeg kom til hverdagsbevidsthed igen. Lidt omtumlet, latent irriteret og havde fået hovedpine.
Min mand var så forstående og havde taget sig af børnene og ladet mig fuldstændig i fred under hele besøget og jeg var så taknemlig.

Vi kørte mod vandet, men der var umiddelbart ikke noget godt opholdssted. Jeg søgte og min intuition fandt frem til en lille stenstrand der var gemt bag en stejl skrænt. Det var så smukt.
Børnene og jeg badede og dykkede lidt. Vandet var koldt, frisk og klart. Så snart jeg kom i vandet, lettede hovedpinen.
Jeg mærkede Afrodite i vandet, den feminine ynde og styrke. Gennem vandet mærkede jeg hvordan alt er forbundet.
Vandet og stenene var så blide og smukke og jeg lå i fred i solen og varmede mig, mens jeg fordøjede alle indtrykkene. Det var en ordentlig omgang.


Natten efter besøget på templet, var en af de værste nætter jeg har oplevet. Jeg var som en vulkan der havde lyst til at udbryde med den vildeste vrede. Jeg kunne slet ikke sove. Jeg beskæftigede mig med at læse og faldt derefter til ro, lagde mig til at meditere med min mand i hånden og forbandt mig til den bedste udgave af den feminine energi og faldt til sidst i søvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *