Malta – en indre og en ydre rejse

Perspektiv
16/08/2016
Den feminine urkraft i forskellige udgaver – Ggantija Tempel Gozo
19/04/2017

 I mit indre opstod, som et kald: Rejs til Malta i påsken.

Det føltes som en rigtig god idé. En indre og en ydre rejse med min mand og mine børn på 10 og 12 år.

Jeg vidste, som noget af det eneste, at denne rejse gik ud på at forbinde mig til og åbne for den feminine urkraft.
Forberedelserne foregik i ugerne op til rejsen og tog til jo mere jeg nærmede mig afrejsen og jo nærmere jeg fysisk kom på Malta. Jeg blev berørt i hjertet og tårerne trillede, min hjerne anede ikke hvad der foregik.
Jeg vidste at jeg skulle mærke ind i mig selv, lade det ske som skulle ske og følge det som kom til mig.

Næste idé som opstod var: tag til øen Gozo. Det blev i øvrigt bekræftet flere gange af folk som sagde at det var et besøg værd. Ggantija templet var det første sted på Gozo som vi skulle besøge.
Vi ankom mandag den 10.4.

Tirsdag den 11.4. det var fuldmåne kl. 8 om morgenen. Jeg mediterede om morgenen for at få mere klarhed over hvad jeg skulle på Malta og hvornår. Gudinden Ashtatara, som første gang kom til mig i januar i år, kom frem foran mig og hilste velkommen. Hun tilbød en velsignelse som skulle indåndes. Derefter tilbød hun at lægge en støtte i mig for udvikling af den feminine kraft. Jeg takkede og spurgte hvornår jeg skulle besøge Gozo og hun svarede torsdag. Det undrede mig da jeg troede at torsdag var en helligdag og at det måske var lukket. Hun sagde også: ”i dag, vær ved havet”.

Jeg talte i hotellets lobby med en ældre herre der arbejdede på hotellet. Han fortalte at torsdag er en almindelig arbejdsdag, det er først om aftenen at folk går i kirke på denne dag, så det var en god dag at tage til Gozo.
Han fortalte mig at stenene i Azure window på Gozo var styret i havet. Jeg spurgte interesseret, hvornår. Det var i starten af marts, så kun for en måned siden. Jeg vidste at der skulle jeg også hen!

Dagens udflugt var en lang gåtur langs med havet. Det var en meget speciel kyststrækning, da vi på store dele af strækningen kunne gå på store stenflader langs vandet.

Vandet var meget oprørt med kæmpe bølger. Kontakten til den feminine urkraft, var et meget tydeligt tema for mig med fuldmånen og vandet, der med sine rullende bølger rullede ind over stenene i sin egen rytme. Stenene var tydeligt formet af vandet.

Langfredag var der stille over alt. Samme sted hvor bølgerne var vilde til fuldmånen, var der helt stille vand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *