Perspektiv

Vi møder og opfatter alle verden fra vores individuelle perspektiv og hvad vil det egentlig sige?
Jeg har gjort mig nogle tanker om mine erfaringer…

Zoome …
Vi har brug for at skifte perspektiv ved at zoome og alt efter situationen, at zoome ind og ud. At være opmærksom på hvor du er, hvor langt er du zoomet ind på detaljen eller om du har zoomet helt ud, så du kan se det større perspektiv, ”ørneperspektivet”.

Når vi ser det større billede fra ørneperspektivet, ser vi sammenhænge, det er også her vi kan opdage at vi måske skal tage en anden retning. Men vi skal også kunne zoome ind på detaljen, for den kan vi ikke se fra ørneperspektivet. Når vi er zoomet helt ind, ser vi detaljerne. Jeg har mange gange erfaret at de helt små detaljer er nøgler, der lukker op til en løsning. Men hvis ikke detaljen ses i samspil med det større perspektiv, kan man fortabes i detaljen og ”ikke se skoven for bare træer”. Jeg oplever at det er meget centralt i både mit professionelle arbejde og i mit liv, at zoome ind og ud.

Personligheden…
Vi har hver især en helt unik personlighed. Jeg ser det på den måde, at livet kan opfatte sig selv fra så mange forskellige perspektiver som muligt, gennem så mange forskellige personligheder som muligt. Det giver et aldeles mangfoldigt perspektiv.

Derfor er jeg altid i den dybeste respekt over for at en person opfatter verden på sin helt egen unikke måde. Selv om at jeg har oplevet præcis den samme hændelse i de samme omgivelser, som en anden, opfattes det forskelligt. Selvfølgelig er der grader af det, hvor det nogle gange er opfattet meget lignende og andre gange totalt forskelligt. På den måde at to personer så og hørte helt forskellige ting, i den samme situation.

Som jeg ser personligheden, giver den dig mulighed for at være zoomet ind og erfare livet som DIG. Det du hedder, sådan som du ser ud, sådan som du sanser verden, sådan som du bearbejder dine sanseindtryk, dine tanker og følelser, din mad, din energi.

Jeg plejer at sige at livet er en gave og en skole – der er gaver og opgaver. Personligheden bliver udfordret i livet. Jeg møder og mærker mennesker i mistrivsel, vanskeligheder og kriser, hvor det handler om at de ikke kan elske sig selv, lider af mindreværd, angst , smerte og har mistet gnisten og ikke længere ved hvad de brænder for eller har brændt sig selv helt ud.

Her har personligheden og egoet udfordringer, hvor det groft set går i to retninger: enten så anses det for egoistisk, med en negativ betoning, at passe på sig selv og at være noget, eller så fylder egoet ekstremt meget og har et umætteligt behov for at have ret og blive set, uanset om det går ud over andre. Jeg anser de to tilstande som invitationer til at zoome ind og se hvad der ligger bag. Siden disse udfordringer er opstået, er det vel et potentiale for udvikling. Det kalder på din opmærksomhed og jo mere du undgår at give det opmærksomhed, jo ”højere råber det”.

Efter min erfaring er det sådan, at jo bedre du kender dig selv, jo mere bevidst er du om hvordan du er sammensat og altså har zoomet ind på dig selv, jo bedre kan du komme i kontakt med livskraften, den kraft som får dit hjerte til at slå, får dig til at trække vejret, som får planterne til at gro og jorden til at dreje om sin akse… (så er vi vist over ørneperspektivet.) Derved er det også lettere at sætte sig i en andens sted og være noget for andre.

Sætte sig i en andens sted…
Vi indlever os i andre, baseret på vores egne erfaringer, vi relaterer til det vi mener der minder mest om det den anden gennemgår. Det er dog stadig ud fra vores eget perspektiv.

Som empat mærker jeg meget tydeligt andre menneskers følelser og tankemønstre. I løbet af mit liv er min evne til at skille hvad der er mit og hvad der er andres, blevet meget skarp. Jeg er dog stadig velvidende om, at jeg opfatter det ud fra mit perspektiv og den jeg er.

Vi har alle blinde pletter, hvor vi netop er så tæt på os selv at vi ”ikke kan se skoven for bare træer”. Her er det godt at have nogen som kan sætte sig i dit sted og spejle de ting, som du ellers ikke kan se i dig selv.

Når alvorlig sygdom opstår, ændres ens perspektiv… Det kan ske på et split sekund. Perspektivet og prioriteterne ændrer sig øjeblikkeligt, for personen selv, familie og venner. Noget af det som var vigtigt for et øjeblik siden, er fuldstændig uvæsentligt lige nu. Jeg har været der selv, når alvorlig sygdom opstår i familien.

Den grundlæggende kærlighed og grundlæggende bevidsthed om hvad man betyder for hinanden og hvad der er vigtigt i livet – løfter sig op som det vigtigste lige nu. Hvor det før var et fundament, som en slags konstant, vel vidende at intet i livet er konstant. Når døden kommer tæt på, gør livet det samme og øjeblikket er så intenst.
Jeg er så taknemlig for de intense øjeblikke hvor livet er LIVET.